Jakob Clod Asmund
Fra satellitter til strategi
Foredrag om militær brug af rummet og fremtidens konflikter
Fra satellitter til strategi
Foredrag om militær brug af rummet og fremtidens konflikter
Jakob Clod Asmund har en baggrund som officer i Flyvevåbnet og mange års erfaring med luft- og rumoperationer, militær strategi og sikkerhedspolitik.
I dag formidler, analyserer og underviser han i rummet som militært og strategisk domæne. Han er forfatter og medforfatter til en række publikationer, bl.a. om militære rumoperationer og NATO’s anvendelse af rummet.
Foredragene kombinerer operative erfaringer med forsknings- og analysearbejde. Jakob formidler, hvordan satellitter, teknologi og sikkerhedspolitik påvirker både militære operationer og det moderne samfunds kritiske infrastruktur.Foredragene bygger på åbne kilder, egne publikationer og erfaringer.
Han holder oplæg for militære enheder, offentlige organisationer, private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, foreninger, aftenskoler og biblioteker. Indhold og niveau tilpasses både faglige miljøer og et bredere publikum uden forhåndsviden.
Her er de mest efterspurgte foredrag. Titlerne kan vælges som de står herunder eller tilpasses jeres branche, publikum og den tid, I har til rådighed. Foredragene afholdes som udgangspunkt på dansk og kan leveres til både virksomheder, offentlige organisationer, biblioteker, aftenskoler og private foreninger. Formidlingen er tilrettelagt, så komplekse emner bliver forståelige – også uden forhåndsviden.
Satellitter er usynlig infrastruktur for navigation, kommunikation, timing og overvågning. Når de forstyrres, mærkes det stort set overalt. Foredraget giver et klart overblik over, hvorfor rummet er blevet et strategisk domæne – for Danmark, Europa og i hverdagen. Med perspektiver fra Danmark, NATO og international erfaring.
Målgruppe: Virksomheder, myndigheder, biblioteker, foreninger, uddannelsesinstitutioner, forsvar/beredskab
Varighed: 45–60 min + Q&A
Honorar: Efter aftale
Rumkrig handler sjældent om eksploderende satellitter, men oftere om påvirkning under tærsklen for væbnet konflikt, fx jamming, spoofing og skygning. Foredraget viser, hvordan aktører opnår strategiske effekter uden at krydse røde linjer, og hvad det betyder for normer, jura og afskrækkelse.
Målgruppe: Ledelse, risiko/sikkerhed, kritisk infrastruktur, biblioteker, foreninger, forsvar/beredskab
Varighed: 45–60 min + Q&A
Honorar: Efter aftale
Hvordan kan små lande få stor effekt i rummet? Foredraget handler om nicher, alliancer og kloge valg – og om de fejltrin, der typisk koster dyrt. Med afsæt i småstaters muligheder gennemgås det, hvordan rumkapaciteter skaber handlefrihed og politisk vægt.
Målgruppe: Beslutningstagere, biblioteker, myndigheder, foreninger, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, forsvar/beredskab
Varighed: 45–60 min + Q&A (kan udvides med workshop)
Honorar: Efter aftale
I Arktis er afstandene enorme, og den digitale infrastruktur er begrænset – derfor bliver rummet ekstra vigtigt. Foredraget giver et realistisk billede af, hvad satellitter kan (og ikke kan) i det høje nord, og hvordan Arktis både skaber udfordringer og giver fordele i rumdomænet.
Målgruppe: forsvar/beredskab, biblioteker, foreninger, maritime miljøer, energi/transport, offentlige aktører
Varighed: 45–60 min + Q&A
Honorar: Efter aftale
Udvalgte oplæg, konferencer og medier
Konferencer og arrangementer
Space Security - keeping acces under pressure, Terma Space — oplægsholder (2026)
Militære rumoperationer og rumstrategi, YATA & International Debat, Københavns Universitet — oplægsholder og paneldeltager (2026)
Space for European Resilience, European Space Policy Institute, Bruxelles — paneldeltager (2025)
Militær brug af rummet i Danmark, CenSec — oplægsholder (2025)
Rumstrategi, International Debat, Københavns Universitet — oplægsholder og paneldeltager (2025)
National Space Conference, Aarhus — oplægsholder (2024)
National Space Conference, Odense — oplægsholder (2023)
Podcasts , radio og tv - tryk på titlerne for at lytte
Go' morgen Danmark — Starlink, satellitter og Ukraine-krigen (19. februar 2026)
Jyllands-Posten — Trumps gyldne kuppel varsler ny form for stjernekrig (2026)
RumSnak — Satellit-lasere og gyldne skjold … (2025)
DR Genstart — Kampen om rummet (2025)
Insightview — Har Europa hvad som skal til for at erstatte USA’s militære rumoperationer? (2025)
Radio4: Verden kalder — Hvorfor frygter USA en russisk atombombe i rummet? (2024)
Booking og kontakt
Ønsker du at booke et foredrag eller høre mere om mulighederne, er du meget velkommen til at tage kontakt.
Send en forespørgsel ved at trykke på knappen herunder. Inkluder en kort beskrivelse af arrangement, målgruppe og ønsket dato, så vender jeg hurtigt tilbage.
Honorar aftales individuelt afhængigt af arrangementstype, varighed og transport. Oplæg holdes også for biblioteker, aftenskoler, foreninger og andre lokale arrangører.
Oplæg afholdes i privat regi og afspejler udelukkende egne analyser og vurderinger.